De Glade Sømænd

Af Søs Klit

På billedet er sømændene nu klar til en herlig aften.

Introfesten nærmer sig, vi sidder i det første modul om fredagen, og der er nu kun syv timer til de glade sømænd skal mødes til en god omgang rundbold og en helt fantastisk fest.

Men man er ikke kommet til denne dag uden diskussioner. Siden første skoledag er der blevet snakket om introfesten, som er endnu en ting der kan ryste den lille 1.s klasse sammen. Vores søde og herlige introelever havde nemlig bedt os om at finde på et kostume til vores fest, så allerede der begyndte den første diskussion. Både skovtrolde, superhelte, sigøjnere, soldater, sørøvere og sømænd var oppe at vende, og de første dage stod den på superhelte, men vi fandt hurtigt ud af, at sømænd var mere os. Men bare fordi kostumet var valgt, var det ikke ensbetydende med, at 1.s var klar til festen. For hvem går til en konkurrence uden et kampråb.

Det var aften, og vi havde været på Torø siden kl. 11 om morgenen. Det var nu blevet tid til introturens natløb. Der var 12 poster, og på den ene havde vi mulighed for at lave vores helt eget kampråb, som skulle synges for alle de andre klasse. Den glade 1.s klasse fandt frem til dette:

”S s, vi på gym nu.

S s, ved I godt ku’

S s, ryst din røv nu

Sådan her woop woop

Lidt mer’ woop woop”

Men nu er dagen kommet og vi er endelig klar til at møde op som de gladeste sømænd. Alle er spændte og glæder sig til at være sammen. 1.s har et fantastisk forhold og gør alt for at få det bedste ud af hver dag. Og det er alle også mere end forberedte på at gøre til den første fest sammen.

Festen var en stor succes, og de glade sømænd levede helt sikkert op til deres navn. Der blev grinet, danset og dystet, og hele tiden var 1.s ualmindeligt glade. Efter en rundbold kamp hvor vi selvfølgelig tabte, var alle stadig i højt humør, der blev spist sandwich og snakket i vældig larm (men hvem tænker over larmen, når sømændene er sammen).

Aftenen var nu på sit højeste, der var blevet spillet, råbt, skreget og spist, og første 1.s var nu klar til at vise hvem der bestemte over Svendborg Gymnasiet. Og her slutter jeg, for alle de ting der skete senere på aftenen, efter et par øl er ikke noget for sarte sjæle.

Ohøj sømænd! 

Mad i kunsten - en appetitvækker

Af Lea Lacroix og Rikke Bertram


I Billedkunst er vi i gang med det første emne, "Mad i kunsten". Det skal handle om de mange forskellige måder mad er blevet og bliver fremstillet på i kunst.

I den hollandske guldalder, dvs. barokken (1600), var det moderne at male stillebenbilleder med mad. De var tit fyldt med vanitassymboler. Vanitassymboler er symboler på livets forgængelighed, altså døden. Vi har brugt meget tid på at finde og genkende vanitassymboler i malerier fra barokken. Her er et eksempel:

Balthasar van der Ast - Fruit still life with shells, 1620

Et typisk vanitassymbol i dette billede er insekterne, som viser, at frugterne er ved at gå i fordærv. Blomsten, som ligger på bordet, vil snart visne og dø. Derfor er den også et symbol på forgængelighed.

Her er et billede, hvor mad er fremstillet på en anden måde.

Niels Strøbek: Frokost, 1966

Vi (Lea og Rikke BR) er helt vilde med dette billede, fordi det leger med perspektivet. Tallerkenen er set fra oven, mens glasset er set fra siden. Og så er madderne vildt godt malet! Klik billederne store.













Vi har også brugt tid på at folde mapper i grønt karton til at opbevare vores kommende kunstneriske udfoldelser!

Her ses et eksempel. Alle mapper skulle dekoreres med tegninger af en fødevare. Det måtte ikke være en lillebitte tegning inde på midten. Tegningen skulle fylde hele mappen ud.


Faget Billedkunst kommer både til at bestå af teori og praktisk arbejde. Det er spændende at få indblik i kunstens verden, og det kan også blive nyttigt, når vi engang skal have faget Design.

En ny tids fysiske rammer

                                         Af Stine Boslund

Vi i 1. s er nu startet på Svendborg Gymnasium. Vi skal gå på denne skole i 3 år, så de fysiske rammer er temmelig vigtige. Det er vigtigt, at der er plads til de cirka 1200 elever, der går rundt på skolens gange. Det er vigtigt med et trygt miljø, farver, der hjælper på alle elevers indlæring og sidst, men ikke mindst er det vigtigt, at elever kan se på skolen og tænke, at det er en skole, de rent fysisk holder af at gå på.

Og ja, det er en ret stor skole med plads til alle eleverne. Der er mange hyggelige områder, hvor man kan sidde og lave sine lektier eller spille bordfodbold.

Derudover har skolen jo også fået renoveret kantinen. Og kantinen er nu fyldt med en masse farver, som medbringer energi til de elever, der skal spise deres madpakker eller lave deres opgaver.

Skolen består af Det boglige hus, Science-afdelingen, kælderetagen, musikhuset, og så er der selvfølgelig hovedbygningen, som er en form for centrum på skolen.

Skolens ydre er jo også vigtig, for når jeg træder ind på skolens grund, kigger jeg op på skolens moderne design, og så glæder jeg mig til en ny dag i et skønt miljø med flotte omgivelser. Det er også sådan andre bør føle, og der er forhåbentlig også andre, der tænker ligesom jeg.

Det boglige hus har et utroligt moderne design, da der er glasruder næsten hele vejen rundt, som giver en masse lys og derfor også energi, så det er et oplagt sted at sidde.

Skolens bygninger, både de gamle og de nye har stramme, geometriske former og har mange kanter, som giver skolen sådan et moderne pift. Skolen har ikke et ”typisk tag”. Altså et tag, der går op i en spids. Taget er nemlig helt fladt, som ikke er noget, man ser så tit.

Som konklusion kan jeg sige, at skolen er perfekt til at give eleverne et sted, hvor de kan lære noget, og hvor de har lyst til at være.

Español para Principiantes

Español para Principiantes

Af Luise Jacobsen

Når man starter i 1.g på Svendborg Gymnasium og HF, har man mulighed for at vælge spansk for begyndere som sit 2. fremmedsprog. Dette er en fantastisk mulighed for unge mennesker. Det er med tiden blevet meget vigtigt at kunne internationalisere sig. Alle jordens kontinenter er i højere grad blevet én stor enhed. Før i tiden kunne man sagtens klare sig med ét sprog og ét land, men nu er alle lande og kulturer afhængige af hinanden. Folk tager oversøisk for at komme på ferie, man lærer af andre landes viden og undersøgelser og ikke mindst er international handel vigtigt for alle jordens lande. Derfor er det i dagens verden nødvendigt at kunne kommunikere med andre lande. Da spansk er et af de 5 mest talte sprog i verden, giver det et rigtig godt grundlag for de unges fremtid.

Det er elevens personlige valg at have spansk, derfor foregår lektionerne således, at spanskeleverne fra ca. 3 forskellige klasser bliver slået sammen til en fælles klasse for denne ene lektion. På denne måde får eleverne også kenskab til andre af skolens elever. Det er stort set umuligt at få spansklektioner inden gymnasiet, så stort set ingen af eleverne kender noget til sproget. Derfor starter vi stille roligt ud med basissætninger som ”hej jeg hedder….., jeg er 17 år gammel og kommer fra Danmark”, nogle få udsagnsord og selvfølgelig lidt grammatik. Disse små ting skulle gerne gennem de næste 3 år udvikle sig, så vi kan komme til at tale så flydende spansk som overhovedet muligt. For at kunne få det ultimative ud af vores undervisning, er det først i 3.g. muligt at komme på en 3 ugers studierejse til Mexico. På denne tur vil man komme til at bo hos en mexicansk familie og gå på en mexicansk skole. Gennem de tre uger kommunikerer man udelukkende på spansk. Elever som tager med på denne tur får sindssygt meget ud af det. De får et meget større ordforråd, og en større selvtillid til når de skal op til deres eksamen. De får selvfølgelig også en ubeskrivelig oplevelse, ved at udforske et fremmed land og dets kultur. Bare denne ene oplevelse burde være nok belønning for at have kæmpet med at lære et nyt sprog i tre år. Dette beviser også vigtigheden af at lære spansk eller et andet fremmedsprog. Jo mere internationaliseret man er, jo større muligheder får man simpelthen. 

Lærerig hyttetur

Af: Sille Munkøe

Vi har været på hyttetur fra d. 27. - 28. august 2013 på øen Torø der ligger ude for Assens. Hytteturen var ikke kun til for at ryste os endnu mere sammen, den var også lavet til, at vi skulle lære noget fagligt. Fagene der var i fokus var biologi og fysik, og det passede vores klasse rigtig godt, da vi er en naturvidenskabelig klasse.

Til at starte med skulle vi deles ud på 6 hold, 3 elever på hver, hvor vi derefter fik at vide, at vi skulle lave et solur, hvor vi så skulle vise, hvornår kl. var 15:00. Vi skulle også prøve at være lidt kreative, da en del af os har design på B-niveau. Holdene fik lavet deres solur og fik beregnet sig frem til, hvor de mente, at klokken slog 15:00. Det var dog få der ramte helt præcist.

Efter soluret skulle holdene lave det højeste tårn de kunne ud af maccaroni og skumfiduser. Det kom der nogle ret høje tårne ud af, men også nogle tårne, der kunne holde til en del.

Efter de to opgaver skulle vi have noget at spise og derefter videre med nogle nye projekter. Vi skulle bl.a. lave tangchips, som vi alle syntes lød lidt specielt, lave nogle forsøg med saltvand og ferskvand og et forsøg med vandtemperaturer.

Vi gik alle sammen ned til vandet for at plukke tang, men kun de øverste skud. Vi skulle også fange to vandmænd, som vi skulle bruge til de to andre forsøg senere. Efter vi havde plukket tang, skulle det ind og vaskes, tørres og så tilberedes. Vi vendte tangen i lidt olie og havsalt, og derefter skulle det fordeles ud på nogle bageplader. Og så var de ellers klar til at komme i ovnen i en times tid.

Vi var blevet delt ind i to hold, så imens at det ene hold var inde og lave tangchips, skulle det andet hold prøve nogle forsøg med saltvand og ferskvand, og et andet forsøg med vandtemperatur. Vi prøvede først forsøget med vandtemperatur. Vi havde en gennemsigtig kasse, hvor vi satte noget flamingo ned midt i, så kassen blev delt op i to rum. Derefter tog vi en spand med varmt vand, hvor vi havde hældt rød farve i, og en anden spand med koldt vand, hvor vi havde hældt blå farve i. Så hældte vi de to spande i hvert sit rum i kassen, hvor vi derefter skulle fjerne flamingoen langsomt. Der kunne man så se, hvordan det røde vand steg til vejrs og det blå vand sank til bunden.

Det samme skulle vi prøve med saltvand og ferskvand. Vi gjorde det samme som ved det første forsøg, hvor vi hældte blå farve i saltvand og rød farve i ferskvand. Da vi så tog flamingoen op, viste det, at saltvand faldt til bunden, og ferskvand steg til vejrs. Så prøvede vi at sætte en vandmand ned i kassen for at se, hvor den ville befinde sig. Den blev dog nede i bunden af kassen ved alt saltvandet.

Jeg synes personligt selv, at det var nogle spændende opgaver vi skulle lave, og at det var en rigtig god ting, at vi også skulle lave noget fagligt i løbet af turen.

Mediefag

Af Bjarke von Buchwald og Jakob Lorenzen

På Svendborg Gymnasium skal man vælge ét af fire kunstneriske valgfag på C-niveau. Mediefag er et af disse. Man har derfor mediefag i grundforløbet og resten af 1.g. Man er blandet med andre klasser, så der er nok elever på hvert mediefagshold. Interessen for mediefag er steget siden sidste år, så i år er der flere hold.

Personligt valgte vi faget, fordi vi syntes, det var dét fag, der lød mest interessant. Vi synes begge, at det er sjovt og spændende at lave og redigere film, så vi ville gerne lære mere om det. Vi forstillede os, at der ville være meget med at lave film, hvor man arbejder med hvilke metoder, man kan bruge for at fange publikum, og hvordan man laver en film god og spændende. Og derudover selvfølgelig lidt teori.

Inden vi startede på Svendborg Gymnasium, vidste vi ikke så meget om, hvordan det ville være, men havde alligevel en idé om det, da vi havde hørt om faget før. Der var en linie på Faaborgegnens Efter-skole, hvor én af os har gået, som handlede om mediefag. På den linie lavede de deres egne film og arbejdede med, hvordan man reklamerer for sit produkt f.eks. igennem sociale medier, reklamer osv. 

Vi ved nu, at der er mere analyse og teori end vi havde regnet med. I løbet af året lærer man om de filmiske virkemidler, films opbygning, men derudover skal vi også selv lave nogle film. Det er ca. fordelt 50-50.

P.t. analyserer vi kortfilm og klip fra film ved hjælp af framing, perspektiver, målgrupper mm. Vi læser desuden meget om de forskellige fagudtryk og lærer at bruge dem i praksis. Indtil videre har vi ikke selv lavet nogen film, men det kommer nok, når vi har lært det væsentligste om filmproducering.

Forsigtige toner

AF Behrad Talari Bagherihagh

Dette er et valgfag på niveau C. blandt fire andre valgfag, som man kan vælge på gymnasiet. Man skal ikke opfylde nogen krav for at få musik som sit valgfag. Man kan have musik både i grundforløbet og efter. Man skal have teoretisk og praktisk undervisning i hele forløbet. Dette er opdelt i ca. 50 - 50.

I det teoretiske forløb lægger man meget fokus på at læse noder, skrive noder, analysere musik, kende forskel på musikgenrer og ikke mindst kende til musikhistorie.

I det praktiske forløb lægger man meget fokus på at spille musik, lære at kende de forskellige instrumenter og ikke mindst synge kor.

Det første modul var en slags intromodul for musikfaget, hvor vi fik de grundlæggende oplysninger om selve musikfaget og de forskellige emner vi skal passere gennem det første år. Vi fik sunget morgensange og ikke mindst fik vi set de forskellige faciliteter på gymnasiet fx, musiklokaler og instrumenter osv.

I det andet modul fik vi udleveret musikbøger. Bogen giver os de grundlæggende oplysninger om, hvordan man læser noder og skrive noder osv. Den sidste del af modulet fik vi lidt teoretisk undervisning om noder.

I det tredje modul fik vi for alvor kastet os ind i emnet om noder, og desuden fik vi også træning i at kunne holde takten. Sidst på modulet blev vi opdelt i flere grupper og skulle spille på trommer.