Sider

torsdag den 29. august 2013

Livsglade Jakob



Af Julie Degnbol

Jakob sidder og læser i sin bog
Jakob er en dreng med masser af energi og livsglæde. Han har altid et smil på læben, og han er til hver en tid klar til at give en hjælpende hånd.

Jakob er 17 år gammel, han bor i Brudager med sine forældre og sin storesøster Karina.
Jakob er lige startet på Svendborg Gymnasium. Han har valgt at tage den naturvidenskabelige retning, da han altid har været god til matematik og fysik. Han har en linje, der hedder Science og design. Jakob har valgt denne linje, fordi han gerne vil være ingeniør, og så synes han at de fag, der er på denne linje passer godt til ham. Jakob har i lang tid gerne ville være ingeniør. Han fik inspirationen fra sin familie, da en del af dem har være ingeniører. Da Jakob var helt lille, startede han med at ville være opfinder, som så udviklede sig til elektroingeniør.

I sin fritid er han meget sammen med sine venner, hvis ikke han skal gøre rent på hans mors arbejde.
Førhen gik Jakob også til håndbold, hvilket han var meget glad for. Han siger: Det fede ved håndbold er kammeratskabet, den gode stemning, der er på holdet, når man står i forsvaret, i angrebet og især efter vi har scoret et mål. Det gør at man lige spiller 1-tak bedre.” Det var et meget seriøst hold, han var kommet på, men til sidst blev det for meget for ham, det var alt for seriøst. Så Jakob overvejede at starte til noget andet. Nogle af hans venner gik til spring-gymnastik, og han havde været ude og se nogle opvisninger. Han har altid syntes, det så rigtig godt ud, og han havde lyst til at lære det. Så i 10. Klasse startede Jakob på Vejstrup Efterskole.

Vejstrup er en Efterskole med gymnastik på højt plan. Det år fik Jakob lavet rigtig meget gymnastik. Jakob var glad for at gå på Vejstrup, han kunne godt lide den måde, man kom til at lære hinanden at kende på. Det var en helt anden måde at være sammen på, da man boede sammen og hele tiden var i nærheden af sine venner. ”Det var ski’e fedt,” siger Jakob, mens han tænker tilbage på et fedt år med glimt i hans blå øjne og et smil på læben.

Selvom Jakob nu har lavet gymnastik næsten hver dag i et helt år, er han ikke blevet mættet af det tvært i mod. Jakob har lyst til at lave mere springgymnastik, han er allerede startet på et hold i SG. Så nu er det store spørgsmål: Hvad skal Jakob bruge sin fritid på? Det gamle seriøse håndbold, eller den nye fremtid som springgymnast?

Lige meget hvilken fritidsinteresse Jakob vælger, så er han klar til 3 gode men også hårde år på gymnasiet, hvor han forventer at bliver klædt godt på til universitet sammen med nogle gode oplevelser og nye venner.

Livlige Lena

Af Søs Klit


Lena Dieu er en 16-årig pige. Hun bor i Svendborg/Tved, hvor hun lever sammen med sin mor og far. Moderen har sin egen restaurant, som ligger i Gåsestræde i Svendborg. Hun gik før til ballet og går nogen gange i fitness. Ellers arbejder Lena også med nogen forskellige ting i restauranten, så hun kan hjælpe sin mor.
Lena har to brødre, som hun holder rigtig meget af. Faktisk er hendes familie en stor del af hendes liv, og hun prioriterer dem meget højt.

Lena går på Svendborg Gymnasium og HF, og her er hun startet direkte efter 9. klasse. Hun var meget nervøs i starten, fordi hun vidste, det var noget helt andet end hendes vante skoleomgivelser på Nymarkskolen. De fleste af dem hun går i klasse med har taget 10. klasse eller har været på efterskole. Hun kendte derfor ingen af dem, som hun startede i klasse med. Men trods det er Lena indtil videre utrolig positivt overrasket over den klasse hun er kommet i og dem, som hun nu skal være sammen med i tre år. Hun synes det virker som nogle søde mennesker hun skal tilbringe timerne med.
”Det er meget forvirrende her i starten, men så længe man går i klasse med nogen man trives med og kan snakke med, er det godt, jeg er rigtig glad for den klasse jeg er kommet i, og jeg regner med at få tre fede år.” Sådan udtalte Lena Dieu sig, da jeg spurgte hende, hvordan det var at starte på en helt ny skole.

Lena er en åben og glad pige, hun er utrolig imødekommende og har derfor også let ved at skabe sig nogen gode venskaber i 1s, som hendes klasse hedder. Der hjemme og i skolen er Lena en meget selvsikker pige. Og med tryk på pige, for hun elsker sko og tasker og har heller ikke for lidt af disse to ting. Hendes yndlingsfarve er lyserød, og så er hun helt vild med gossip. Hun kan godt lide at vide, hvad der foregår rundt omkring og sørger derfor også for at holde sig opdateret.
Der er altid gang i Lena, og hun laver meget sjov og griner, når der er mulighed for det. Men når hun kommer hjem, vil hun gerne slappe af, for det kan godt være hårdt at være den der skal holde liv i folk. Så når hun skal tage den med ro og stresse af, vil hun helst ligge og læse en god bog eller se serier og hygge sig.

I fremtiden er Lenas ønske at arbejde med medicin og mennesker, for hun er glad for at udforske og kommunikere med andre. Så hun ønsker derfor også et højt gennemsnit på den nye uddannelse hun er startet på. Nervøsitet var også et ord Lena brugte i interviewet, hun fortæller at hun er bange for om hun kan klare niveauet. Men hun siger også selv, at det ser lovende ud efter at have prøvet et par moduler på STX.


”Jeg glæder mig meget til året går rigtig i gang, og jeg har lært dem fra klassen bedre at kende. Så jeg glæder mig utrolig meget til de her tre år” Sådan lød Lenas sluttende sætninger i interviewet. Og jeg ønsker hende alt det bedste og håber at årene bliver lige så gode, som hun håber på.

Forventningsfulde Mette

Af: Sille Munkøe



Det er torsdag formiddag, vi sidder inde i det hvide og oplyste
Billede af 16 årige 
Mette Christensen Staal Guldholt
klasselokale. Lokalet er meget simpelt indrettet med grå
borde og sorte stole. Solen skinner ind af de store vinduer,
og rammer Mette der sidder ved siden af mig.


Mette her er en 16 årig pige der lige er begyndt på Svendborg
Gymnasium. Hun bor i Gudme på Søndergade 29 sammen
med sin mor- Lisbet, sin storesøster- Maria og lillesøster- Maja. Hendes forældre er skilt, så hendes far- Ebbe bor i Jylland i Renders. Hun har samme far som sin storesøster,
men lillesøsteren har en anden far.

Der hjemme har de en hund, ved navn Sille, og 2 skildpadder
der hedder Salt og Pepper.

Hun er født i Fredericia og har boet i Skærbæk da hun var
lille. Men da hun var lille blev forældrene skilt, så
hun flyttede sammen med sin mor og storesøster til Gudme.

Hun har gået på Gudme skole i alle hendes folkeskole år og har valgt fra, at tage 10. klasse eller at tage på efterskole.


Mette har dyrket mange forskellige sportsgrene. Hun startede ud med håndbold da hun var lille, og har siden da gået til badminton, gymnastik, fodbold og zumba. Hun har også været spejder da hun var yngre og har desuden også prøvet Judo. Lige nu går hun til Springgymnastik og har gået til svømning i 6 år. Hun kan rigtig godt lide at dyrke sport og har brugt meget tid på det. Hun kan også godt lide at være kreativ, at bruge sin tid på venner og sit arbejde ved den lokale købmand. Og så elsker hun også at lave mad og bage.

Som hun selv siger: ”Grunden til at jeg har valgt denne studieretning og denne linje, er fordi jeg interesserer mig for matematik og er rigtig dygtig til det. Jeg tænker også meget på fremtidsmuligheder og ser den naturvidenskabelige linje som en linje, der kan åbne mange døre for mig i fremtiden”.

Hun forventer at være fagligt bedre beredt, når hun er færdig med sine 3 år på STX. Hun forventer desuden også, at hun har fået mange nye venner i løbet af årene, at hun er klar til sin videregående uddannelse, at være mere ansvarlig og ellers bare 3 fede år med en masse dejlige mennesker, fest og hvad der ellers hører med til.

Jeg ønsker hende held og lykke fremover, og håber at hun får 3 fede år på Svendborg Gymnasium som hun sent vil glemme!



Dansepigen Julie elsker det sociale liv


Af Jakob Lorenzen


Julie Degnbol er en frisk og sporty pige på 16 år. Hun bor i Bjerreby på Tåsinge sammen med sin mor, far og lillesøster. Hun holder meget af at rejse med sin familie. Det bliver typisk til 2 rejser om året – en charter-ferie om sommeren og en mere kulturel ferie om vinteren. Det passer Julie fint, da en charterferie jo altid er god, og hun synes, det er spændende at opleve andre lande og deres kultur. Disse ferier er ofte gået til Asien og Afrika, og er en blanding af ture rundt i landet og afslapning ved pool, som Julie også nyder i fulde drag.


Julie tilbringer meget af sin fritid med venner, arbejde og sport. Hun arbejder på Valdemars Slot, hvor hun sælger billetter.
   Julie har altid haft rytme i kroppen, så det er ikke nogen overraskelse, at hendes foretrukne sportsgren er dans. Som lille blev Julie præsenteret for gymnastik. Hun blev hurtigt begejstret for sporten, så hun startede til spring og rytmisk gymnastik. Med årene lagde hun mere og mere vægt på det rytmiske og stoppede til sidst helt med spring. Men Julie kunne ikke få rytme nok, så hun gik over til dans, som hun er i gang med på 3. år.

Sidste år gik Julie på Vejstrup Efterskole. Det var en succes lige fra starten. Hun elskede den måde skole og fritidsinteresser var blandet sammen på. At lærerne man havde til fysik og matematik, også var de topprofessionelle gymnastiklærere, man havde gymnastik med. Hun nød også, den måde man boede sammen med vennerne på. Der var altid nogen at være sammen med. Det var et helt specielt forhold, man fik til hinanden.

Vejstrup Efterskole blev hurtigt til et hjem for Julie. ”Ligemeget hvor man er, føler man sig hjemme. Om det er i spisesalen eller på gangene. Man føler slet ikke, at det er en skole,” siger Julie og kigger lige frem for sig i klasselokalet, mens hun tænker tilbage på sit efterskoleliv.

Julie har altid interesseret sig for matematik og fysik, og har desuden overvejet at blive arkitekt. Så da hun startede på Svendborg gymnasium, havde hun valgt en naturvidenskabelig linie med design.

Julie skubber sit lange lyse hår væk fra øjnene og fortæller mig, at hun regner med, at det bliver nogle gode, men også ret hårde år på gymnasiet. Hun er sikker på at have lært en masse, som hun kan bruge til sin videre uddannelse, når hun en gang er færdig på gymnasiet. Men indtil da vil hun nyde den gode stemning og alt det sociale, der er på stedet.

Oure pigen Christina Munch elsker det sociale liv


Af Bjarke Buchwald



Christina Munch er  17 år  gammel og er født den 24. feburar 1996. Hun bor nede ved vandet, lidt uden for Oure og har altid boet der.  Hun bor sammen med sin mor Lona, far Steffen, og lillesøster Monicha på 14 år, og hun har en hund der hedder Gabi. Hun har også en storebror på 21 men han bor ikke hjemme længere.
I sin fritid er hun meget sammen med venner og veninder og arbejder på  sine forældres campingplads og hjælper sine forældre med andre forskellige ting. Hun har også gået til svømning og dans, men gør det ikke mere. Desuden dyrker hun også hjemmefitness. Ellers kan hun rigtigt godt lide at shoppe og har et meget tæt forhold til sin lillesøster.
Christina valgte Svendborg gymnasium fordi alle hendes venner skulle gå der. Hun er en del af den naturvidenskabelige klasse som består af 14 piger og 4 drenge, hvor hendes ynglingsfag er dansk. Hun valgte det fordi, som hun selv sagde:  ”Jeg så sig selv mest på den naturvidenskabelige linje, jeg er dog ikke sikker på om det er den rette endnu, men vil se det som det kommer”.
Hun har desuden valgt tysk som sit sproglige fag; og drama som sit valgfag. Hun var også nervøs for at starte på gymnasium, men håber på,  at det bliver 3 gode år med massere nye venskaber.



 

Fodboldpige med Planer

Af Frederik Borreby
Stine, med sit altid store smil.
Et interview af Stine Smith Boslund og hendes fremtidige år på gymnasium.
 
Stine Smith Boslund er en meget interessant 16 årig pige, der bor lidt uden for Vejstrup, mere præcis Brudager.
Stine har gået på en skole i Gudme, der hedder Stokkebæk Skolen, i de sidste 10 år, hvor hun har gået i parallelklasse med Mette Guldholt, som hun nu går i klasse med i 1s på Svendborg Gymnasium.
Stine har en storesøster, der hedder Helene, 3 katte og hendes mor hedder June og hendes far hedder Jesper. 
En hverdag for Stine starter med at hun bliver kørt af sin mor til busstoppestedet, da June alligevel skal til Svendborg hver morgen. Stine tager så bussen mod Svendborg til gymnasiet, hvor hun skal mødes med nogle fantastiske mennesker i klasse 1s.
Efter hun har været i skole sammen med alle de fantastiske elever og lærere, tager hun bussen hjem og går derefter de sidste 2 km. Selvom regnen nogle gange falder koldt på hendes skuldre, går hun de 2 km hver dag. Når hun så er kommet helt hjem, laver hun sig noget dejligt frokost, som hun spiser imens hun laver lektier. Derefter står den ellers bare på max afslapning, benene op, dynen på og fjernbetjening ved hånden.
Stine overvejer at søge job i Kvickly inde i Svendborg på trods af den lange tur frem og tilbage, for at få lidt flere lommepenge til livet som gymnasieelev.
Stine har tidligere gået til fodbold. Stine gik til fodbold i 6 år sammen med Mette.
Stine har valgt designlinjen, da hun gerne vil være indretningsarkitekt. Det er også derfor, at hun har valgt billedkunst for læren om farver og materialer, hvilket er nødvendigt som alle former for arkitekt. Stine har også valgt at vælge spansk, da hun er kørt træt i tysk.
Stine har ikke så mange forventninger til de næste tre år - ikke andet end at det bliver tre fede år, men som Stine selv siger det ``Jeg tager det som det kommer´´.
Så vi må håbe at Stine lykkes med hendes planer og bliver en fantastisk indretningsarkitekt.
 




Cowboyen Rikke McCloud


-Af Sofie Clausen

17-årige Rikke Krag Hansen bor i en lille flække på Fyn, lidt uden for Svendborg. Byen hedder Ulbølle, og rummer cirka 3000 indbyggere. Det betyder, at transporten til gymnasiet er med bus frem og tilbage.
Rikke er en rigtig udadvendt person, og allerede på lang afstand, fornemmer man en glad og smilende person. Rikke bærer præg af en stærk og selvstendig personlighed, og er ikke bange for, at kaste sig ud i tingene.
 
Rikke har altid været lidt af en vildbasse. Hendes kælenavn derhjemme og blandt hendes nære er McCloud. Rikke fik navnet McCloud efter en amerikansk tv-serie om cowboyen McCloud. McCloud var en vild cowboy, og det passede meget godt på Rikke, da hun til tider også kunne være svær at styre. Rikke er dog ikke så vild mere, men det hænder da stadig en gang i mellem, at hendes vilde side dukker op.
Én af Rikkes helt store interesser er musik. Sidste år gik Rikke på Ringe Fri-og Efterskole, en efterskole der sætter musik og gymnastik højt. Rikke nød godt af musikken, og kastede sig ud i at spille i et af skolens bands, som også spillede live musik til opvisningerne. Som jeg nævnte før, er Rikke ikke bleg for at kaste sig ud i noget, og derfor hun har da også et par gange, stillet sig op nede i Svendborgs gågader og givet et par numre på sin guitar.
Rikke er ikke bange for at vise hvem hun er, og det gælder også med hensyn til hendes udseende og hendes tøj. "Jeg er bedøvende ligeglad med, hvad folk synes om det tøj, jeg går i." Siger Rikke, og ser tilfreds ned på sine sorte tætsiddende bukser, den sorte læderjakke og de seje Adidas sko.
"Det vigtigste for mig, er at jeg selv kan lide mit tøj, og føler mig tilpas i det. Hvorfor lade andre bestemme? Folk må tage mig som jeg er”. Rikke er vild med at gøre noget ud af sit udseende, og ser altid godt ud i sit smarte tøj.
Rikke afslører dog, at hun såmænd også kan finde på, at tilbringe en hel søndag uden makeup og iført joggingtøj. ”Det er også vigtigt for mig, at jeg kan være mig selv, og ikke gøre noget ud af mig selv, hvis det er det jeg har lyst til”, Siger hun smilende.
Rikke er glad for at være kommet på gymnasiet, og er klar til at starte en ny periode af sit liv. ”Fysik og matematik er nogle af mine ynglings fag” fortælle hun, og det er derfor at hun har valgt studieretningen Matematik A, Fysik B og Design B.
Rikke er sikker på, at de næste tre år, bliver nogle gode og spændende år, men også travle år. Formålet med gymnasiet er, at hun gerne vil forbedre sig, og blive bedre til det hun kan lide, men også for at blive mere sikker i, hvad hun vil efter gymnasiet.
Rikke er klar på de udfordringer, som gymnasiet vil byde på, og i morgen er hun atter klar, til at tage bussen mod Svendborg Gymnasium. 

klaverpigen sille tager den med ro


Af Mette Guldholt

 

Musikpigen Sille er 16 år gammel og har fødselsdag den 06. juli. Hendes fulde navn er Sille Munkøe, og hun er født og opvokset i Svendborg. Sille bor på skyttevej 39 i Svendborg sammen med sin mor Joan på 43, sin far Henrik på 42 og sin lillesøster Louise på 13. Hun har boet på Skyttevej 39 hele sit liv, og familien har også 4 dyr: hundene Kelly og Robin, katten Pjevs og hesten Trunte. Sille gik de første 7 år af sin skolegang på Vestre skole, men efter at skolerne blev slået sammen i 2011, flyttede hun til Rantzausminde skole i 8. og 9. klasse.

Sille er en meget kreativ person, der elsker musik. Hun har gået til klaver i 7 år og sang i et kirkekor i 2 år. Hun kan også godt lide at lytte til musik i sin fritid og har selv udtalt: ”Jeg kan rigtig godt lide K-pop og lytter meget til det i min fritid.” Hun er også et naturmenneske og går til spejder og har gået til det i 10 år. Når Sille ikke er til klaver eller spejder, kan hun godt lide at bruge sin tid på at tegne og male. Hun har også et arbejde på Craizy Daisy, hvor hun gør rent.   

Sille går lige nu på Svendborg Gymnasium i 1s, med studieretningen Matematik A, Fysik B og Design B. Hun er glad for denne studieretning og valgte den, fordi hun ikke rigtig synes, at hun passede ind på hverken en samfundsfaglig eller sproglig linje, da hun ikke selv synes at de to ting er hendes stærkeste sider. Da hun skulle vælge studieretning stod valget derfor mellem en musikalsk studeretning og en naturvidenskabelig studieretning. Sille endte med at vælge den naturvidenskabelige studieretning med design, fordi at hun selv synes at hun er god til matematik og tænkte, at det ville give nogle gode fremtidsmuligheder, når hun bliver færdig som student. Hendes drømmekarriere lige nu er at blive uddannet som arkitekt.

 Da Sille begyndte på gymnasiet, havde hun få målrettede forventninger til sine 3 år på gymnasiet. Hun forventede at blive mere moden og ansvarsbevidst og få nogle nye venner og udfordringer på et højere niveau, end hun er vant til fra folkeskolen. Hun forventede også at lære en masse, som kan gavne hendes fremtid, og forberede hende på en videregående uddannelse, når gymnasiets 3 år er slut.

Sille har ikke de helt store fremtidsplaner endnu, og da jeg spurgte hende om, hvor hun håbede at være om 10 år, svarede hun med solens lys i hendes mørke brune hår, at hun håbede på at være enten helt færdiguddannet eller tæt på færdigudannet og måske også have et par børn, men at det ikke hastede på nogen måde. Senere hen kunne hun godt tænke sig at uddybe sit speciale indenfor sin uddannelse, og efter det må tiden vise, hvad fremtiden nu bringer for den musikalske Sille.

Charlotte sætter sejlene


Af Luise Jacobsen


Charlotte ude i det fri, hvor hun har det bedst. 
Den 17 årige lille og livsglade Charlotte Juel Phil er et glimrende eksempel på en positiv, velfungerende og unik pige. Charlotte er altid meget ”nede på jorden”. Hun er rigtig god til at tilpasse sig de situationer og omgivelser, hun er i.  Disse egenskaber viser, at Charlotte tager rigtig godt ansvar for sit eget liv. Dette skyldes med stor sandsynlighed blandt andet, at Charlotte er den ældste i en søskendeflok af 5 børn. De er 4 piger og en dreng. Både Charlotte og sine søskende voksede op på en gård på den lille, men hyggelige ø Langeland.  Det med at bo på en gård er noget Charlotte rigtig godt kan lide. Hun synes, det er utroligt hyggeligt med fasaner og høns, som render frit omkring, og traktorer, som kører frem og tilbage i høsten. Da jeg spurgte, om Charlotte ofte hjalp til med markarbejdet i høsten, svarede hun hurtigt og med stor entusiasme ”Ja da! Jeg elsker at køre traktor”.  Efter et sådan svar kan man hurtigt dømme, Charlotte til at være en lille bondepige med træsko på og halm i håret. Men sådan kan man langt fra beskrive hende. Som sagt er Charlotte rigtig god til at tilpasse sig. Dette gør, at Charlotte har en masse forskellige sider, uden at have forskellige personligheder. Uanset hvilke situationer Charlotte kommer i, er hun altid loyal over for sig selv og resten af verden. Dette kan man finde mange eksempler på gennem de sidste 4 år af Charlottes liv. I 2010 blev Charlotte nødt til at flytte fra en lille landsbyskole med omkring 300 elever til den meget større byskole Ørstedskolen med næsten 1000 elever. Dette var en meget stor omvæltning, men Charlotte faldt hurtigt til på den ny skole. På grund af sin åbenhed og milde personlighed fik hun to rigtig gode sidste skoleår med en masse gode venner. Da Charlotte havde afsluttede folkeskolen, flyttede hun til Svendborg med hendes mor og en af hendes søstre. Dette var igen meget anderledes, fra hvad hun var vant til. Der var pludselig ikke så langt til naboen, og ingen åbne vidder med gyldne marker. Men igen havde Charlotte ingen problemer med at vende sig til omgivelserne. Da sommerferien var over, flyttede Charlotte på efterskole. Da en af Charlottes store interesser er gymnastik, hvilket hun både træner selv og træner andre i, havde hun meldt sig ind på Ringe Efterskole. Dette var den bedste beslutning, Charlotte nogen sinde har taget. Hun havde et fuldstændig ubeskriveligt år. For at bruge Charlottes egne ord ”Det var mega fedt”. Hun lærte virkelig meget i løbet af det år, og fik mange fantastiske venner, som hun savner utroligt meget. Hun savner dem faktisk så meget, at hun udover at bruge mange timer om ugen på at skrive med dem på Facebook også ”skyper” med dem omkring hver tredje dag. Charlotte har ingen intention om at udskifte sine fantastiske venner fra efterskolen. Men hun håber selvfølgelig på, hun på de næste 3 år på Svendborg gymnasium får endnu flere venner for livet. Hun ser frem til at få nogle fantastiske år med et godt socialt liv. Hun vil dog også fokusere en del på skole, så hun kan få et rigtig godt grundlag for resten af sin uddannelse. Da Charlotte var yngre, havde hun overvejelser om at blive arkitekt. Dette var medvirkende til, hun valgte lige præcis denne studieretning. Hun er dog ret sikker på, hun ikke længere ønsker at bliver arkitekt. Studieretning passer dog stadig utroligt godt på Charlotte, da hun elsker at være kreativ på mange forskellige måder, og matematik har altid været hendes ynglings fag. Det er muligt, Charlotte ikke har en detaljeret plan for sin fremtid, men en god grundlæggende plan har hun i hvert fald. Så hun har med sikkerhed en god lys fremtid i møde.

Gymnastikpige på farten

I Ulbølle bor en ung pige ved navn Sofie Clausen. Hun er født D.2 Januar 1996, og har derfor nu rundet de 17 år. Sofie har altid gået meget op i gymnastik, og valgte derfor at tage på Ringe efterskole i 2012/13, hvor hun virkelig fik dyrket noget gymnastik i løbet af året. Hun valgte derfor at tage chancen og tilmelde sig Rex holdet, som er et gymnastik hold man kan komme på efter man har gået på Ringe Efterskole. Som så mange andre 17 årige, er Sofie startet på Svendborg gymnasiet, hvilket hun er super glad for. Første dag var Sofie super spændt og nervøs, men hendes gode humør hjalp hende igennem dagen.


  ”Efter en hård dag, skal mig og pigerne have en kop kaffe”, siger Sofie glad. Meget af hendes fritid går med at ses med hendes veninder, og tage på café med dem, hvilket hun syntes er super hyggeligt.
  Sofie kan super godt lide at være kreativ, og har derfor valgt en linje på SG, med design, og sammentid lidt matematik så det vægter lidt i begge ender. Hendes lange lyse hår er utroligt karakteristisk, og fortæller også hvordan hun er som person, nemlig glad og lys i sindet.
  Musikken tager også en del af hendes hverdag, og især en kendt kunstner ved navn Anne Gadegaard høre hun gerne.

  Både Sofie og hendes familie er utroligt vilde med at rejse, og rejser gerne til Tyrkiet en gang om året, hvor de alle fem kan slænge sig ved poolen.


  Sofie er selvfølgelig glad for at være startet på SG, men hun forventer tre hårde år, hvor der skal knokles. Men allermest af alt, så ved hun at hun får en masse gode venner gennem disse her tre år, og forventer at komme fra gymnasiet med en masse gode oplevelser. Som hun selv siger Sofie vil gerne kunne være helt sikker på hvad hun vil med hendes liv når hun tager fra gymnasiet igen. Som Sofie selv siger ”Er man glad og smilende, skal man nok komme let gennem livet” hvilket er et motto som hun holder fast ved. Så lad os håbe at der er nogle gode år i vente for Sofie og hendes klassekammerater.

Rikke fra Troense




Af Lea Lacroix
  
Rikke nyder sin madpakke i det boglige hus på Svedborg Gymnasium.
  Rikke Bertram Rasmussen er 17 år. I sin fritid kan hun rigtig godt lide at læse tegneserier, som Anders And og Asterix, lytte til musik og tegne. Hun bor i den lille by Troense på Tåsinge med sine forældre og jævnaldrene søster Trine. Det er hun rigtig glad for at bo bl.a. fordi det er nær vandet, og på grund af den smukke natur, som hun ofte nyder at gå ture i. Det er også et praktisk sted at bo, da det ligger i en cykelafstand på 5 km fra Svendborg gymnasium.

  Det sidste år tilbragte Rikke på Faaborgegnens  Efterskole, hvilket hun  var utrolig glad for.          
                                               
   ”Jeg tog på efterskole på grund af fællesskabet og de nye venner. Og så det med at komme hjemmefra et år. Jeg trængte til forandring, det var lidt kedeligt derhjemme,” forklarer Rikke.

   Efter efterskole valgte Rikke at tage på Svendborg gymnasium, da hun ikke rigtig vidste hvad hun ellers ville, og fordi gymnasiet ville giver hende brede muligheder for valg af videregående uddannelser i fremtiden. Det er en stor forandring at gå fra efterskole til gymnasiet, men hun synes det tegner godt.

   ”Det er lidt forvirrende i starten! Det er rigtig stort, og der er mange mennesker, men jeg synes det virker som et fedt sted med mange muligheder,” Fortæller Rikke og tager en bid mere at sin medbragte rugbrødsmad.

   Rikke har valgt at tage studieretningen Matematik/Fysik/Design, fordi matematik og fysik er fag hun finder interessante, og design fordi det lyder spændene og er et fag  hun aldrig har haft før. Rikke håber de tre år på Svendborg Gymnasium vil gøre hende klog på en masse ny viden, og  give hende muligheder for at lære en masse nye mennesker at kende.



Smilende Behrad
Af Cecilie Solberg
 

Det var en dag, vi alle havde set frem til. Dagen hvor vi omsider, ikke længere som gæst, men som nybagt gymnasieelev, skulle have vores fod indenfor den dør og de mure, der omkranser Svendborg Gymnasium. Dog samtidig være én i rækken af mange årgange og derfor følge mange andres fodspor. Nerverne var udenpå tøjet, og blikket vandrede gennem lokalet som et var-mesøgende missil efter et genkendeligt ansigt eller et varmt smil.
Sådan ét fik jeg af Behrad.

Allerede nu ved I en hel del om Behrad, for dét smil jeg fik af ham den første dag, karakteriserer hans personlighed mere end ord. Smilende og med lyslevende øjne fortæller 17 årige Behrad om sit liv og hjem i Stenstrup.  Behrad har 2 søskende; en bror og en søster. Da han fortæller, at de begge bor i Iran, indskyder han: ”Så længe siden jeg har set dem”, hvorefter han med sine mørke øjne ser spekulativt ud i det dunkle klasseværelse, imens han klør sig i det sorte skæg på hagen. Han tilføjer, at han ville ønske, at de kunne komme til Danmark og bo, men at det desværre er mere kompliceret end som så.
I sin fritid spiller Behrad fodbold og løber, samt spiller på trommer og guitar. Behrad vil i sammenhæng med sin interesse for musik derfor gerne lære at læse noder, hvilket forklarer hans valg af kunstnerisk fag. Jeg spørger ham, om han har en yndlingsbeskæftigelse derudover, hvorefter hans ansigt lyser (om muligt) endnu mere op, hvortil han svarer ”Jeg elsker at se film!”

Sidste år gik han i 10. klasse på Vesterdal Efterskole. Når Behrad beretter om sit efterskoleår, er det helt tydeligt, at glæden strømmer ud af hans åbne ansigt. ”Der er så mange følelser”, får han sagt med ty-deligt blandede følelser. Han fortæller, at han synes, det var fedt at gå på efterskole, men samtidig en interessant og ny oplevelse, som gav ham nogle gode venner med i bagagen. Herefter bliver han stille og ser fraværende ud i rummet med et smil på læben. Jeg gætter på, at han tænker tilbage på en god tid med mange oplevelser og minder.

Behrad stammer fra Istanbul, hvilket sammen med skolegangen i Danmark har beriget ham med hele 5 sprog: persisk, tyrkisk, tysk, engelsk og dansk. Han lægger da heller ikke skjul på, at han har høje am-bitioner. Derfor ønsker han bl.a. at afslutte disse 3 år med et godt gennemsnit, da hans store drøm er at læse medicin. Dertil fortæller Behrad, at en af årsagerne til, at han valgte Svendborg Gymnasium og studieretningen med faget bioteknologi var med henblik på hans fremtidsplaner. Jeg spørger ham der-efter, hvad han har tænkt sig at gøre nu, hvor han i stedet har fået en studieretning med design. Med et skævt smil på læben svarer han, at han må lade det komme an på en prøve. Behrad er nemlig ikke ty-pen, der giver op uden kamp.


Afslutningsvis snakker Behrad og jeg om vores opfattelse af Svendborg Gymnasium efter de 3 første dage. Behrad siger: ”Her er så mange mennesker. Jeg bliver meget forvirret.” Jeg kan kun nikke gen-kendende til ham og tænke påskønnende på, hvor glad jeg var, for det varme og udadvendte smil han sendte mig og mange andre den første dag, på trods af nervøsitet og forvirring. For smilet han sendte mig, sendte jeg videre til andre. Behrads selskab kan nemlig ikke andet end at få en til at smile 
- og det smitter.