Sider

torsdag den 29. august 2013

Livlige Lena

Af Søs Klit


Lena Dieu er en 16-årig pige. Hun bor i Svendborg/Tved, hvor hun lever sammen med sin mor og far. Moderen har sin egen restaurant, som ligger i Gåsestræde i Svendborg. Hun gik før til ballet og går nogen gange i fitness. Ellers arbejder Lena også med nogen forskellige ting i restauranten, så hun kan hjælpe sin mor.
Lena har to brødre, som hun holder rigtig meget af. Faktisk er hendes familie en stor del af hendes liv, og hun prioriterer dem meget højt.

Lena går på Svendborg Gymnasium og HF, og her er hun startet direkte efter 9. klasse. Hun var meget nervøs i starten, fordi hun vidste, det var noget helt andet end hendes vante skoleomgivelser på Nymarkskolen. De fleste af dem hun går i klasse med har taget 10. klasse eller har været på efterskole. Hun kendte derfor ingen af dem, som hun startede i klasse med. Men trods det er Lena indtil videre utrolig positivt overrasket over den klasse hun er kommet i og dem, som hun nu skal være sammen med i tre år. Hun synes det virker som nogle søde mennesker hun skal tilbringe timerne med.
”Det er meget forvirrende her i starten, men så længe man går i klasse med nogen man trives med og kan snakke med, er det godt, jeg er rigtig glad for den klasse jeg er kommet i, og jeg regner med at få tre fede år.” Sådan udtalte Lena Dieu sig, da jeg spurgte hende, hvordan det var at starte på en helt ny skole.

Lena er en åben og glad pige, hun er utrolig imødekommende og har derfor også let ved at skabe sig nogen gode venskaber i 1s, som hendes klasse hedder. Der hjemme og i skolen er Lena en meget selvsikker pige. Og med tryk på pige, for hun elsker sko og tasker og har heller ikke for lidt af disse to ting. Hendes yndlingsfarve er lyserød, og så er hun helt vild med gossip. Hun kan godt lide at vide, hvad der foregår rundt omkring og sørger derfor også for at holde sig opdateret.
Der er altid gang i Lena, og hun laver meget sjov og griner, når der er mulighed for det. Men når hun kommer hjem, vil hun gerne slappe af, for det kan godt være hårdt at være den der skal holde liv i folk. Så når hun skal tage den med ro og stresse af, vil hun helst ligge og læse en god bog eller se serier og hygge sig.

I fremtiden er Lenas ønske at arbejde med medicin og mennesker, for hun er glad for at udforske og kommunikere med andre. Så hun ønsker derfor også et højt gennemsnit på den nye uddannelse hun er startet på. Nervøsitet var også et ord Lena brugte i interviewet, hun fortæller at hun er bange for om hun kan klare niveauet. Men hun siger også selv, at det ser lovende ud efter at have prøvet et par moduler på STX.


”Jeg glæder mig meget til året går rigtig i gang, og jeg har lært dem fra klassen bedre at kende. Så jeg glæder mig utrolig meget til de her tre år” Sådan lød Lenas sluttende sætninger i interviewet. Og jeg ønsker hende alt det bedste og håber at årene bliver lige så gode, som hun håber på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar